Visionen om Bryghusparken

Realdania får kamp til stregen. Realdania vil bygge byens største erhvervsdomicil på Indre Bys sidste havnefronts adresse. Men københavnere foreslår nu et helt andet imødekommende projekt.

Københavnere organieret i Bryghusgruppen har skabt visionen om et rekreativt kulturmiljø, som de kalder Bryghusparken. Det ser ud til at være en fantastisk vision, hvor byen og dens borgere for alvor får glæde af at bo i en historisk havneby, og hvor byen for første gang møder vandet – havnen og kanalen – på en imødekommende facon.

Der er al mulig grund til at støtte op om dette initiativ. Det kan man gøre ved at blive ven af facebook-gruppen BRYGHUSPARKEN / THE BREWERY PARK, COPENHAGEN.

For at støtte initiativet skal man gå til www.facebook.dk og søge efter BRYGHUSPARKEN.

HER VIL REALDANIA TVINGE DERES NYE HOVEDSÆDE NED OVER KØBENHAVNERNE

NYT OVERFALD PÅ KØBENHAVN 9. APRIL

Det forlyder i krogene i Københavns Kommune, at Realdania vil bede politikerne om lov til at bygge deres nye kontordomicil på Bryghusgrunden ved Frederiksholms Kanal.

At der er tale om et overfald skal jeg komme tilbage til; først lidt baggrund.

I oktober 2005 køber Realdania Bryghusgrunden af Ørestadsselskabet med det formål at bygge et hovedsæde til dem selv. Vel vidende at Københavns Kommune i lokalpaner og kommuneplaner har reserveret Bryghusgrunden til offentlige kulturelle formål. Det har Realdania fra første færd været fuldstændig ligeglade med. Realdania insisterer på, at deres 17.000 kvm kontordomicil er det eneste rigtige for København og ikke mindst for Københavnerne. Det mente andre der forulempede København den 9. april også. De fortrak senere. HVis Realdania først får et flertal i Borgerrepræsentationen til at acceptere deres egennyttige projekt vil de blive på det sidste friareal på havnefronten i et århundrede.

Derfor skal Realdania stoppes – ikke fordi de vil bygge sig et hovedsæde, men fordi det sker på københavnernes bekostning.

Realdania startede deres projektproces med at love offentlige møder med københavnerne. Der blev holdt møder, og Realdania lovede at københavnerne ville høre noget inden det endelige projekt blev lanceret. Men Realdania er tavs. Ikke siden februar 2006 har Realdania givet lyd fra sig.

Ikke desto mindre forlyder det nu, at Realdanias kontordomicil skal realitetsbehandles af politikerne i Teknik- og miljøudvalget den 9. april.

Konklusionen er, at Realdania nu forsøger at snigløbe københavnerne og på den måde tvinge deres kontordomicil ned over København.

Bryghusgrunden er af Realdanias egne eksternt hyrede eksperter blevet karakteriseret som Københavns kulturhistoriske centrum. At mase et 17 kvm stort byggeri ned over det historiske København er en hån af så store dimensioner, at det bør få direkte konsekvenser for Realdania og dets direktør Flemming Borreskov og bestyrelsen.

Men slaget er langt fra tabt. Det lykkedes at stoppe toiletbygningen ved Holmens Kirke. Nu skal Realdania stoppes.

Se og læs meget mere på www.talkingpoints.dk

Københavns flotteste nye byggerier

Berlingske Tidende bringer 30. december 2007 resultatet af en rundspørge til en række arkitekterfirmaer, der er blevet spurgt om de flotteste nye boligbyggerier [http://www.berlingske.dk/article/20071228/livsstil/71228026/]. Arkitekterne er dybt kritiske over standarden af de hundredtusinder af nye kvadratmeter boliger, der er blevet rejst i København over det seneste tiår.

Som borger i København kan jeg kun tilslutte mig arkitekternes vurderinger med den tilføjelse, at det for f….. jo er arkitekterne selv, der tegner alt det nye. Jovel, arkitekterne har ikke frit spil, når de hyres til en opgave, og det må respekteres. Derimod er det forstemmende at følge den offentlige debat i København om byen fysiske udvikling. Alle de store arkitekter og de mindre store arkitekter er helt fraværende i debatten.

HVOR ER I HENNE I DEBATTEN, ARKITEKTER??

Kom frit frem!

Når borgerne tør at træde frem og kritisere og deltage i debatten, så bør I også! Er I bange? Hvem er I bange for? Politikerne? Investorerne? Eller føler I jer hævede over den løbende debat om byens udvikling? Er I for fine eller er i blot en samling krystere?

Opfordringer til arkitekterne:

1) Deltag i debatten – det er jeres pligt. Kritiser, kritiser.

2) Sæt arkitekturen i sammenhæng med omgivelserne. Alt for ofte er I så snævre i jeres tilgang til en konkret opgave, at I glemmer eller ignorerer omgivelserne, miljøet, bylivet og den levende by.

3) Alt for ofte gemmer I jer bag bygherren eller investoren. Et helt konkret eksempel er Realdania. Hvem tager stilling til Realdanias aktiviteter? Hvem tør kritisere Realdania. INGEN – ABSOLUT INGEN! I hvert fald ikke når der er en journalist i nærheden! Realdania har brug for kritik – ikke blot fordi, de har gang i en række dybt kontroversielle byggeplaner, der vil skambide København, men primært fordi Realdanias lille direktion og håndplukkede bestyrelse ganske enkelt ikke kan forvalte deres magt ‘appropriate’, hvis ikke de konstant beskydes. Beskydning fremmer kvaliteten i længden, og beskydningen skal I som arkitekter stå for.

4) Jo længere tid I holder kæft, jo flere miljø og fantastiske byudviklingsbestræbelser vil gå tabt. De næste der står for fald er bl.a.: Politigrunden og havnemiljøet ved Kalvebod Brygge - Bryghusgrunden, hvor Realdania vil bygge sit megadomicil på den lille grund i det helt enestående historiske miljø – Tietgens Ærgrelse, hvor Realdania vil overudnytte et gadehjørne, der burde lægges ud til en lille grønt anlæg ved Marmorkirken.

Jeres kritik i dagens Berlingske Tidende er berettiget og super relevant, men den kommer alt for sent og den dækker over en til hverdag larmende tavshed fra den danske arkitektstand.

Se at komme ud af busken og sig jeres mening.

Minipol, Metropol eller Metapol

Her gik københavnerne og troede, at de var indbyggere i en spirende og sprudlende europæisk METROPOL- men nej, noget kunne tyde på, at det ikke er tilfældet.

I går bragte Weekendavisen en artikel om København som METAPOL – og i dag på www.Berlingske.dk fremsætter venstrefolk i København ideen om at splitte København op i mindre administrative og politiske enheder – en idé jeg fortolker som et forslag om en MINIPOL.

METAPOL – METROPOL – MINIPOL?

I følge urbanitetsforskerne i Weekendavisen er størstedelen af Sjælland nu fysisk og ikke mindst mentalt en del af København – heraf betegnelsen METAPOLEN. Man kan eftersigende i dag bo på et landsted ved Slagelse og samtidig mentalt føle sig som københavnere.

Venstrefolkene siger derimod, om det jeg har døbt MINIPOLEN, at politikerne på Københavns Rådhus ikke har føling med, hvad der sker rundt om i hovedstadskommunen. De vil opslitte byen i mindre kommuner og samtidig have udpeget en hovedstadsminister.

Samtidig er Københavns nuværende og ledende borgmesterduo, Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam, optaget af at få markeret København som en attraktiv europæisk METROPOL, der kan måle sig med tilsvarende byer som Barcelona, Amsterdam, Berlin, osv.

I følge MINIPOL-fortalerne er hovedsigtet med ideen at få kigget strukturen og dens administration efter i København. Dette er ikke en ny idé. Overborgmester Ritt Bjerregaard har allerede luftet tanken om en reform af det københavnske kommunestyre, og forsøger i praksis at regere byen som var der tale om en almindelig kommunalbestyrelse. Denne bestræbelse er i forhold til byens fysiske udvikling gået meget dårligt.

Spørgsmålet er så, om København er eller bør være en META, METRO- eller MINIPOL? Det findes der selvsagt ikke noget klart svar på. Men en ting er dog sikkert, at der er behov for en diskussion – både blandt politikere og borgere – om byens fremtidige styre ikke mindst set i lyset af globaliseringen og den regionale konkurrence om at gøre sig til over for erhversliv, de kreative og hjernene, men i lige så høj grad i forhold til, hvordan beslutninger om byens udvikling kan smidiggøres til både borgeres og erhvervslivs gavn.

Siden sidste kommunalvalg (nov. 2005) har borgerne erfaret, at indflydelsesrige politikere i afmagt over manglende tilslutning blandt politiske kolleger til sine ideer om byens udvikling har praktiseret en yderst problematisk strategi. Man har allieret sig med private investorer, grundejere og bygherrer i et forsøg på at lægge maksimalt pres på såvel politiske kolleger og borgerne. Borgerne har reageret med protestbevægelser (hvoraf nogle har været kritiske og visonære og har opstillet flotte alternative planer), mens de investorer, der har været inviteret inden for på de bonede gulve bag lukkede dører, har jublet over den tvivlsome politiske opbakning til deres yderst tvivlsomme byggeprojekter; byggeprojekter, som investorerne har betegnet som en fantastisk gevinst for byen, men som ved nærmere eftersyn viser sig at være egennyttige, kommercielle projekter på bekostning af borgernes udfoldelsesmuligheder

Det min opfattelse, at de tvivlsomme alliancer mellem enkelte politikere og private investorer er et resultat af det nuværende kommunestyre, der gælder i København, og alene derfor er der god grund til at diskutere det københavnske kommunestyre.

Umiddelbart kan det virke attraktivt, at f.eks. borgerne i Indre by fik større indflydelse på deres bydels udvikling inden for rammerne af MINIPOL-modellen, men på den anden side ville det undergrave byens muligheder for at udvikle sig som en sammenhængende og attraktiv by, hvis den nuværende kommune blev opdelt i tre eller fem nye kommuner. I den forbindelse er det efter min opfattelse naivt at forestille sig, at en hovedstadsminister kunne sikre byens sammenhængende enhed og i øvrigt fundamentalt forkert at flytte hovedstadens udvikling fra lokalt til Folketingsniveau.

Afslutningsvist vil jeg hævde, at forestillingen om København som en METAPOL er noget af en teoretisk abstraktion, der hurtig vil kulsejles, hvis pendlernes transportomkostninger stiger yderligere, og hvis prisniveauet for boliger i København og Slagelse eller Nykøbing Falster nivelleres yderligere.

På den anden side er ideen om MINIPOLEN, den politisk opsplittede by, lige så naiv.

Derimod synes der at være ganske god ræson i f.eks. at nedsætte en hovedstadskommission, der kunne gennemanalysere det politiske og administrative styre i København og i Hovedstadsregionen med det formål at skitsere mulige fremtidige strukturer og administrative systemer for den politiske og administrative styring af hovedstaden.

Et kommissorium kunne meget enkelt lyde:

Ud fra en politisk målsætning om, at København i første halvdel af det 21. århundrede dels skal markere sig som en betydningsfuld og attraktiv europæisk metropol for det globale erhvervsliv og turister, og dels skal danne rammen om vedrens bedste byliv (socialt, forretningsmæssigt, jobmæssigt, miljømæssigt, uddannelsesmæssigt, kulturelt og sportsligt) for dens indbyggere og potentielle indbyggere: 

1) Skitser fordele og ulemper ved den nuværende struktur i dag og i de næste par årtier - politisk og administrativt – i forhold til den overordnede politiske målsætning;

2) Redegør for andre metropolers strukturer – politisk og administrativt – og gennemfør en komparativ analyse ift. den overordnede politiske målsætning;

3) Fremkom med alternative scenarier for den politiske og administrative forvaltning af København – herunder fordele og ulemper – i forhold til den overodnede politiske målsætning.

København er allerede i dag en af Europas mest indbydende og attraktive hovedstæder, men må aldrig gå i stå. Derfor er der brug for debat – både om byens udvikling og om dens styreform. Derfor hilser jeg debatten velkommen. Ingen har grund til eller bør modsætte sig en sådan debat på grund af kortsigtede mere eller mindre egennyttige politiske mål.

TIVOLI – Tear Down that Wall!

Med sine planer om højhus på Rådhuspladsen og storbyggeri ud mod hovedbanegården og senere mod H. C. Andersens Boulevard er Tivoli gået i kontroversielt udviklingsmode. At Tivoli fundamentalt har fejllæst havens fremtid er indlysende. Uanset ejerforholdene er og bliver Tivoli alle danskeres fælles forlystelseshave og ikke mindst et frirum i centrum af en hurtigt voksende europæisk metropol, hvor borgere og besøgende kan slappe af fra storbyen vrimmel af mennesker og trafik.

At gå en tur rundt om Tivolihaven er dybt deprimerende. Tivoli har lukket sig om sig selv og behandler omgivelserne med foragt. Den ene monstrøse containerkonstruktion efter den anden har man tilladt sig at opføre efter den anden. Gå en tur ned ad Tietgensgade og se med egne øjne, hvordan foragter sine omgivelser. Eller gå en tur langs Bernstorffsgade ved Hovedbanegården og se en af de grimmeste facader i Københavns centrum. Eller stil dig på hjørnet af Vesterbrogade og se den arkitektoniske jammer, Tivoli har tilladt på dette centrale hjørne. Så er der naturligvis strækningen på H. C. Andersens Boulevard, hvor de sidste rester af havens grønne areal står i flor – BAG HEGNET.

Et billede på hvor lidt Tivolis ledelse har til overs for den by, haven lukrerer på, at det blå plastiktelt, man har rejst ved Rudolf Bergs Hospital. Bag en sort træmur står dette rædsel af et telt som bruges til opmagasinering og parkering. Udselt!

Med andre ord: Taget Tivolihavens helt centrale placering i Indre by i betragtning kan man kun have foragt til overs for Tivoliledelsen forvaltning af københavnernes mest centrale haveanlæg på det gamle voldterræn. Jeg vil gå så langt som til at hævde, at Tivoli er en hån mod byens borgere og ikke mindst mod kvartererne omkring haven.

Det areal Tivoli ligger på er og burde være københavnernes foretrukne tilholdssted, når ellers vejret tillader det. Desværre er det ikke tilfældet. Udover at haven har og fortsat udvikler sig hen imod en billig kopi af forlystelseshaver rundt om i verden, forvalter den sit centrale areal i byen med foragt for byens borgere.

Tivoli skal være en åben have. Tivoli skal være indbydende og romantisk. Tivoli skal være et fristed for borgere og turister. Tivoli skal byde sig til i stedet for at frastøde alle dem, der ikke lige vil betale en lille formue for at betræde havens stier.

Med andre ord: TEAR DOWM THAT WALL!!

Som et led i havens udviklinsplaner burde dens ledelse og ikke mindst dens ejerkreds fjerne alle hegn og mure, der opdeler byen i dem og os. Tivoli er og bør være et friareal, hvor alle har fri adgang. Og det kan kun realiseres, hvis Tivoli dels river hegn og mure ned, og dels betragter sig som en del af byen.

I Berlin lykkedes man med atter at forene byens to halvdele ved at rive den forhadte mur ned - i København har vi stadig et Tivoli på byens mest centrale område, der lukker sig mod byen og som tilmed nu vil bygge skyskrabere og andet byggeri for at maksimere sin profit og yderligere afskærme sig fra sine omgivelser. Der er brug for et helt nyt syn på Tivolis placering, og der er brug for, at københavnerne og byens politikere begynder at stille krav til Tivolis ejere.

En melding om, at det er totalt uacceptabelt, at Tivoli lukrerer på byen uden at give noget igen, burde runge i byens gader.

Velkommen til Copenhagen Watch

Copenhagen Watch går på nettet juleaftensdag 2007. Juleaftens dag i København er en ganske særlig dag. Det er den eneste dag på året, hvor københavnerne har byen for dem selv (bortset selvfølgelig fra tilrejsende fra provinsen, der skal holde juleaften hos københavner-familien). Der har lagt sig en ro og en særlig stemning over byen som man elers ikke finder. Det er så byen fremstår nøgen, oprindelig og ægte denne dag.

Et fast juleritual for mig er efter middag at gå en tur gennem stræderne og ned ad Strøget. Byen tager sig ud og byder sig til med al dens ynde og bemærkelsesværdige harmoni.

Copenhagen – eller blot København – er i rivende udvikling. Aldrig før er så meget nybyggeri skudt så hurtigt. Og sikkert ikke siden Christian d. IV er Københavns byplanudvikling blevet udfordret med større styrke end i dag. Vi har ikke længere enevælde, men et kommunalt demokrati. Dette er er et fundamentalt andet grundlag for byudvikling. I de sidste par år – med Ritt Bjerregaard som overborgmester og Klaus Bondam som ‘byplanborgmester’ – er debatten om byens udvikling intensiveret. Man kan være for eller imod de to ‘nybyggere’, men ikke desto mindre vidner den debat, de har formået at skabe, om en vibrerende og ambitiøs by med et bystyre, der vil mere end status quo – og det skal de have tak for. En statisk storby er en død by.

København skal være en levende og dynamisk by. Det afgørende spørgsmål er i den forbindelse, hvordan den levende og dynamiske by skal tage sig ud fremover og ikke mindst hvilke byudviklingsinitiativer og byggeprojekter, der skal slippe genne den politiske beslutningsproces i Borgerrepræsentationen.

Nybyggerborgmestrene har lagt op til bred debat. Tak! Men oplæg til debat er ikke nok, når man samtidig i vidt omfang allierer sig med investorer, der – godt nok helt legitimt – blot har et for øje, nemlig at maksimere deres egenkapital og fremtidige udbytter. Disse alliancer risikerer at køre Københavns udvikling ud på et trist sidespor, hvor enestående muligheder forspildes.

Copenhagen Watch opfordrer derfor borgmestrene til at passe på. Der er på denne juleaftensdag tegn på, at denne påpasselighed er ved at indfinde sig i borgmestrekontorerne, og Copenhagen Watch vil gøre sit til, at besindigheden indfinder sig. Copenhagen Watch tror på borgmestrenes oplæg til bred debat, og at det kun ad denne vej er muligt for alvor at skabe en bedre by for alle.

Copenhagen Watch vil løbende bidrage til debatten om København og byens udvikling. Copenhagen Watch vil være kritisk, visionær, ambitiøs, og deri ligger så også, at borgmestre, bygherrer, grundejere, investorer og borgere vil finde et kvalificeret og inspirerende modspil.

Afslutningsvist ønskes alle Copenhagen Watch læsere en glædelig jul og et godt københavnsk nytår.

Med venlig hilsen,

Copenhagen Watch